Bønne-tomat lasagne

Bønne-tomat lasagne

Denne lasagne er både italiensk i smagen og dejlig mættende. Berlottibønnerne giver en god fylde der hverken er for let eller tung. Lasagnen her rækker langt, kan mætte til omkring 8 portioner og kan holde sig i flere dage.

Ingredienser

  • ca 500 g fuldkornslasagneplader

  • 400 g tørrede berlottibønner

  • 5 fed hvidløg

  • 2 store løg

  • 4 store gulerødder

  • 4 stængler blegselleri

  • 5 stk soltørret tomat i olie

  • 5 spsk koncentreret tomatpuré

  • 1 spsk balsamicoeddike

  • 3 ds/karton flået tomat

  • 3 spsk tørret oregano

  • 1 spsk tørret basilikum

  • Evt. 1 spsk tørrede svampe

  • Et par laurbærblade

  • Salt og peber

  • Bechamelsauce
  • 100 g smør

  • 1 dl mel

  • 1 lille liter mælk

  • 1 tsk. muskatnød

  • 1 tsk salt og lidt peber

  • Revet ost og lidt rasp til toppen

Sådan gør du

  • Sæt berlottibønnerne i blød natten over
  • Kassér vandet og kog bønnerne 45-60 min – meget gerne i en grøntsagsfond, så er du foran på smag
  • Hak/blend hvidløg, løg, gulerødder, soltørret tomat og blegselleri til en homogen masse og steg af i en stor bredbundet gryde med lidt olivenolie.
  • Tilsæt tomatpuré og balsamicoeddike og lad gryden brænde en anelse på i bunden mens du rører kraftigt med en grydeske.
  • Hak/blend de kogte bønner til en homogenmasse, de må stadig gerne have lidt bid, og hæld dem i gryden, steg videre et par min.
  • Tilsæt krydderier og flåede tomater og lad det stå og simre min. ½ time. Smag til.
  • Bechamelsauce
  • Smelt smør i en gryde ved middelvarme
  • Rør melet sammen med det smeltede smør, det må meget gerne brunes let
  • Tilsæt mælken lidt efter under omrøring og lad saucen tykne under opkogning. Smag til med muskatnød og s/p
  • Samling af lasagnen
  • Smør et stort fad (eller 2 mindre) med olivenolie
  • Læg lasagneplader, tomat-bønnesauce og bechamelsauce lagvis 3 gange og slut af med revet ost og lidt rasp på toppen.
  • Bag i ovnen 180 gr ca 45 min. Lidt længere tid hvis du starter i en kold ovn. Lasagnen er færdig når pastapladerne er møre.
  • Tag lasagnen ud af ovnen og lad den trække mindst 10 min. – den bliver bedre jo længere tid den får lov til at trække.

  • Lige når det gælder bechamelsauce til vegetarlasagne, foretrækker jeg at bruge mejeriprodukter for at tilføre lidt fedme.Men du kan sagtens bruge vegansk smør og mælk.
Del videre

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *