Braset kartoffel og porre
Retten er syrligt smagt til med æblecidereddike og går i retning af en varm kartoffelsalat.
Ingredienser
Kogte kolde kartofler (1-2kg)
Et par porrer
Æblecidereddike
Salt og peber
Et par fed hvidløg eller endnu bedre; hvidøgsolie
Sådan gør du
- Flæk porrerne på langs, skyl dem og skær i mindre skiver
- Skær kartoflerne i mundrette stykker
- Steg porrerne i lidt rapsolie, tilsæt en god sjat æblecidereddike, s/p og tag dem af panden efter et par minutter.
- Bras nu kartoflerne i rigelig med olie hvidløgsolie og krydr med s/p
- Når kartoflerne har fået en flot gylden farve vendes porrerne i
- Smag til med æblecidereddike og s/p
- Top evt. med ristede solsikkekerner
- Når der koges kartofler, kog da rigeligt – de er gode at have på lager og kan ALTID bruges i en anden sammenhæng.