Frikadeller med linser
Svigermor kommer på besøg og jeg vil så gerne have hende med på den grønne vogn. Så her har jeg arbejdet med den klassiske frikadelle i smag og konsistens. Portionen her giver ca. 25 stk. mellemstore deller.
Ingredienser
250 g linser (jeg blandede halvt røde og grønne linser)
Evt. et par laurbærblade
2 håndfulde halvtørt brød
3 fed hvidløg
1 løg
1 lille håndfuld frisk timian
1 dl grøntsagsfond (eller kogevandet fra linserne)
1 mellemstor porre
1 spsk sennep
1 spsk salt
½ spsk peber
2 tsk cayennepeber
1 tsk stødt allehånde
1 tsk røget paprika
1 æg
ca 2 dl havregryn
Sådan gør du
- Skyl linserne og kog dem i rigeligt med vand tilsat et par laurbærblade (eller grøntsagsfond) ca 15 min. Det er vigtigt at de ikke koger for længe, ellers bliver de hurtigt til grød. Hæld dem derefter over i en sigte, gem evt.1 dl kogevandet til at røre op i farsen, hvis du ikke lige har en grøntsagsfond.
- Blend/hak brød, hvidløg, løg og timian med grøntsagsfond (eller vand) til en fin krumme i en foodprocessor. Hæld blandingen over i en stor skål.
- Flæk porren, skyl den og hak den helt fint i foodprocessoren.
- Hæld porrerne op i skålen med brødblandingen og tilsæt linserne.
- Tilsæt sennep, krydderier, æg, havregryn og rør farsen sammen med en håndmixer.
- Lad farsen stå og tække en halv times tid
- Farsen skal gerne være lidt våd i det for at få en saftig delle, men er den for flydende til at hænge sammen tilsæt evt. lidt mel.
- Varm en pande med et godt lag rapsolie, læg en skefuld fars på panden og prøvesteg en smagsprøve.
- Er både smag og konsistens på plads, steges resten.