Krydret madbrød med kikærtemel og knuste hørfrø

Krydret madbrød med kikærtemel og knuste hørfrø

Sprødt og mættende madbrød der nærmest er et lille minimåltid i sig selv. Brødet er som skabt til grønt pålæg, men det smager bestemt også godt dyppet i olivenolie

Ingredienser

  • 3 dl opfrisket surdej

  • 10 g gær

  • ½ liter iskoldt vand

  • 650 g hvedemel

  • 100 g kikærtemel

  • 100 g blendede hørfrø

  • 2 tsk gurkemejepulver

  • 1 tsk spidskommen

  • ½ tsk koriander

  • 2 spsk fint salt

  • Olivenolie til pensling

Sådan gør du

  • Hæld surdejen op i røreskålen og opløs gæren heri.
  • Tilsæt det iskolde vand og melet og ælt på højeste hastighed på røremaskine i ca 10 min til dejen har udviklet elasticitet.
  • Tilsæt kikærtemel, hørfrø og krydderier og ælt videre et par min.
  • Hæld den stadig lidt flydende dej op i 2 stk 1l. forme beklædt med bagepapir og lad dem stå på køkkenbordet en halv times tid.

  • Dæk de fyldte forme med et vådt klæde og lad dejen stå på køl og hæve natten over.
  • Dagen efter pensles dejen med et godt lag olivenolie og drysses med lidt groft salt. Bages ved 240 g 30-40 min.
  • For at tjekke om brødene er færdigbagte, tag dem ud af formene og bank i bunden for at høre om det lyder færdigt (hult).
  • Når brødene er kølet lidt af, pil bagepapiret af og lad dem stå og afkøle færdigt på en rist.

  • Gær kan fryses, hvilket er helt perfekt når der kun skal bruges en lille smule af gangen.
  • Iskoldt vand gør at dejen kan æltes længe uden at blive varm og falde sammen.
Del videre

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *