Knasende og saftige deller med mungbønner, ris og jalapenos

Knasende og saftige deller med mungbønner, ris og jalapenos

Når det kommer til grønne deller er det næsten kun fantasien der sætter grænsen for hvad du kan samle farsen af. Mit udgangspunkt til fars-massen er tit det jeg finder i fryseren, køleskabet eller i viktualieskabet. Det giver et tilfredsstillende flow på lageret og er en god måde at bruge sine rester på. Denne opskrift gav omkring 30 deller.

Ingredienser

  • 200 g halvtørt brød (jeg gemmer rester i fryseren)

  • 5 fed hvidløg

  • 4 spsk soltørret tomat paste (eller 6 soltørrede tomater)

  • 50 g syltede jalapenos (20 skiver)

  • 2 dl grøntsagsfond

  • 200 g kogte ris (eller andet korn)

  • 500 g kogte mungbønner

  • 1 dl hvedemel

  • 2 spsk salt

  • ½ spsk peber

  • Evt 1 spsk sambal oelek chili-paste, hvis chilismagen skal understreges

Sådan gør du

  • Blend brød, hvidløg, tomat og jalapenos med grøntsagsfond og lad brødet opsuge væden.
  • Tilsæt ris, bønner, mel, salt og peber blend igen, men kun indtil farsen har samlet sig. Både ris og bønner må gerne bevare strukturen.
  • Prøvesteg en lille bid og se om der skal justeres på smag og konsistens.

  • I stedet for ris kan bruge en anden stivelse som f.eks,bulgur eller kogte korn
Del videre

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *