Mexicansk chili med bønner og beder

Mexicansk chili med bønner og beder


Bolsjebeder og gule beder har ikke den samme jordagtige smag som rødbeder – og så farver de heller ikke alt de kommer i nærheden af som rødbeden gør.
Her gør bederne det rigtig godt i en mexicansk chili med bønner.

Ingredienser

  • 500 g kogte bønner (pinto, kidney eller sorte bønner)

  • 3 mellemstore løg

  • 4 fed hvidløg eller steg i hvidløgsolie

  • ½ frisk rød chili, finthakket

  • Balsamicoeddike

  • 5 mellemstore beder – bolsje- og gule beder, skrællede og i små tern

  • 1 tsk korianderpulver

  • 1 tsk spidskommen

  • 2 tsk tørret oregano

  • 2 spsk kakoao

  • 2 spsk koncentreret tomatpuré

  • 1 karton tomat passata

  • 5 dl grøntsagsfond

  • Et par laurbærblade

  • Citronsaft

  • Syltede jalapenons – en lille håndfuld

  • Salt/peber

Sådan gør du

  • Hvis du selv koger bønnerne, sæt dem i blød dagen før og kog dem næste dag i grøntsagsfond (kog en stor portion og gem resten til en anden god ret)
  • Hak løg, hvidløg, chili, groft og steg dem i en bred gryde og giv dem lidt salt.
  • Tilsæt et par skefulde balsamicoeddike, steg videre et par min. og hæld derefter løgblandingen over på en tallerken.
  • Steg nu bede-ternene videre i gryden sammen med koriander, spidskommen, oregano, kakako, s/p og tomatpuré i 5 min.
  • Tilsæt løgblandingen og de kogte bønner.
  • Hæld tomat passata og grøntsagsfond på, tilsæt laurbærblade, læg låg på gryden og lad retten småkoge en times tid. Bederne skal være godt møre, det er her de udvikler smag.
  • Blend kort med en stavblender for at gøre retten lidt sovset, mens ca halvdelen af retten stadig er hele bønner og bede-tern.
  • Tilsæt syltede jalapenos, smag til med citron, salt og peber.
  • Server evt. med cheddarost, lidt creme fraiche og ekstra jalapenos.

    Del videre

    Leave a Reply

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *