Falafler med flækærter og ramsløg
Falafler, fine og milde i smagen, lavet på flækærter og ramsløg. Flækærterne sættet i blød natten over – alternativt kan du hælde kogende vand over og lade dem stå under låg i en times tid.
Ingredienser
4 fed hvidløg
1 mellemstort løg
100 g ramsløg
500 g flækærter, sat i blød natten over
1 frisk grøn chili eller 1 tsk. chilipulver
2 tsk. spidskommen
2 spsk salt
1 tsk peber
2 tsk bagepulver
2 spsk citronsaft
ca 50 g kikærtemel eller Ingrid ærtemel
Sådan gør du
- Hak chili, hvidløg og ramsløg groft i en foodprocessor
- Tilsæt de drænede flækærter og hak dem fint
- Rør resten af ingredienserne i og lad farsen stå og samle sig en halv times tid.
- Farsen skal have en fugtig men fast konsistens. Hvis du knuger lidt fars i hånden, skal den bevare formen uden at falde fra hinanden. Juster evt med lidt mere kikærtemel.
- Hæld et godt lag rapsolie på panden og prøvesteg en lille smagsprøve og juster evt. smagen.
- Du kan f.eks. også lave humus af kogte flækærter. Som ekstra gevinst er der en lille smule højere protein indhold i flækærter ift kikærter.