Musaka med kartoffel og aubergine
Musaka er en skøn og aromatisk ret som tager lidt tid at samle, men hvis du laver en stor portion er der mad til flere dage. Og den smager bestemt også godt efter at have trukket en dag eller to. Jeg lavede selv en dobbeltportion af opskriften her.
Ingredienser
- Tomatsauce
2 mellemstore løg
6 fed hvidløg
3 stængler blegselleri
2 mellemstore gulerødder
1 lille håndfuld frisk timian
1½ tsk allehånde
2 tsk. kanel
2 spsk. tørret oregano
Salt og peber
2 spsk. balsamicoeddike
3 spsk. tomatpuré
2 karton tomat passata
2 dl grøntsagsfond
2 laurbærblade
- Fyld
2 store auberginer
1 kg kartofler
- Bechamelsauce
100 g smør (vegansk er fint)
6-7 dl mælk (vegansk er fint)
1 tsk. stødt muskatnød
Salt og peber
1 æg
- Sprød topping
Et par håndfulde halvtørt brød
Olivenolie
1 spsk. tørret oregano
Lidt salt
Sådan gør du
- Tomatsauce
- Hak løg, hvidløg, blegselleri, gulerødder og timian helt fint i en blender.
- Steg grøntsagerne af i en stor gryde sammen med allehånde, kanel, oregano og s/p.
- Tilsæt balsamicoeddike og tomat puré og steg et par min. og hæld tomat passata og fond på gryden sammen med laurbærblade. Lad saucen stå om småkoge en halv times tid og smag den da til.
- Fyld
- Skær auberginerne i en lille centimeters tykkelse på langs og læg dem på en bageplade. Giv dem et lille lag olivenolie, oregano og s/p og bag dem ved 180 gr. et kvarters tid.
- Skær kartoflerne i tynde skiver på et par mm
- Bechamelsauce
- Smelt 50 g smør i en gryde
- Tilsæt 3-4 spsk. hvedemel og pisk massen sammen til den er tyknet.
- Tilsæt mælken lidt efter lidt under omrøring og smag saucen godt til med muskatnød, salt og peber.
- Tag gryden af varmen og pisk et helt æg i.
- Sprød topping
- Kør brødet til krummer i en blender sammen med olivenolie og oregano.
- Samling
- Smør et ovnfast fad, start med tomatsauce i bunden, derefter resten lagvist og til sidst bechamelsauce.
- Drys med brødkrummerne på toppen og bag musakaen ved 180 gr. en god times tid til kartoflerne er møre.