Pandestegte løg, tomater og spinat

Pandestegte løg, tomater og spinat

Her er en superenkel ret med stegte løg, tomater og spinat. Den fungerer godt som en selvstændig lille ret, men er samtidig så saftig og smagsrig med sødme og syre, at den kan bruges som sauce på f.eks kogte korn, linser eller kartofler.

Ingredienser

  • 6-8 løg – gerne en blanding af forskellige løg

  • Et par håndfulde tomater – også gerne blandede

  • Et par håndfulde frisk spinat

  • Æblecidereddike

  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Skær løgene i smalle både, tag et par af løgene fra og steg resten på en pande i lidt rapsolie, salt og peber. Steg dem ca 5 min.
  • Skær tomaterne i mundrette bidder og steg dem sammen med løgene, lidt æblecidereddike, salt og peber i 10 min. på middel varme.
  • Skyl spinaten og vend den rundt på panden, læg låg på og lad retten stå og simre et par min. til spinaten er faldet lidt sammen.
  • Vend de resterende rå løgbåde op i retten.
  • Smag til med æblecidereddike, salt og peber.
Del videre

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *