Grøntsagsfond lavet på rester
I løbet af nogle dage har jeg samlet skræller og andre gode rester sammen i en bøtte i køleskabet. Dem bruger jeg til at koge en grøntsagsfond.
Denne uge så gryden således ud:
Ingredienser
gulerods ender
blegselleri ender
løgskaller – også hvidløgsskaller
enderne af et bundt timian
et par laurbærblade
et par peberkorn
Sådan gør du
- Skyl for at fjerne de værste jordrester
- Dæk med vand i en gryde
- Kog op, sluk og lad trække ½times tid
- Sigt derefter og du har en skøn smagsgiver
- Brug fonden til f.eks. suppe, sauce eller til at koge bønner/linser/korn i. Så har du et dejligt forspring på smagen.
- Gode smagsgivere til din grøntsagsfond: porre, løg, hvidløg, blegselleri, knoldselleri, pastinak, persillerod, gulerødder, krydderurter, peberfrugt, tomat. OBS! Lad være med at bruge rødløg eller rødbede.