Krydret madbrød med kikærtemel og knuste hørfrø
Sprødt og mættende madbrød der nærmest er et lille minimåltid i sig selv. Brødet er som skabt til grønt pålæg, men det smager bestemt også godt dyppet i olivenolie
Ingredienser
3 dl opfrisket surdej
10 g gær
½ liter iskoldt vand
650 g hvedemel
100 g kikærtemel
100 g blendede hørfrø
2 tsk gurkemejepulver
1 tsk spidskommen
½ tsk koriander
2 spsk fint salt
Olivenolie til pensling
Sådan gør du
- Hæld surdejen op i røreskålen og opløs gæren heri.
- Tilsæt det iskolde vand og melet og ælt på højeste hastighed på røremaskine i ca 10 min til dejen har udviklet elasticitet.
- Tilsæt kikærtemel, hørfrø og krydderier og ælt videre et par min.
- Hæld den stadig lidt flydende dej op i 2 stk 1l. forme beklædt med bagepapir og lad dem stå på køkkenbordet en halv times tid.
- Dæk de fyldte forme med et vådt klæde og lad dejen stå på køl og hæve natten over.
- Dagen efter pensles dejen med et godt lag olivenolie og drysses med lidt groft salt. Bages ved 240 g 30-40 min.
- For at tjekke om brødene er færdigbagte, tag dem ud af formene og bank i bunden for at høre om det lyder færdigt (hult).
- Når brødene er kølet lidt af, pil bagepapiret af og lad dem stå og afkøle færdigt på en rist.
- Gær kan fryses, hvilket er helt perfekt når der kun skal bruges en lille smule af gangen.
- Iskoldt vand gør at dejen kan æltes længe uden at blive varm og falde sammen.