Omelet med palmekål og syrlige løg
En virkelig nem og skøn omelet med stegt palmekål og saftige, syrlige løg. Hvis du ikke lige har palmekål, kan der sagtens bruges grønkål eller spinat
Ingredienser
4 store fed hvidløg
2 store løg
2 store rødløg
4 spsk. æblecidereddike
300 g palmekål
1 god håndfuld frisk timian
8 æg
1 dl mælk, jeg brugte havremælk
1 tsk salt
½ tsk peber
½ tsk chilipulver
- Tilbehør (kan undlades)
Kogte linser, f.eks. berlugalinser eller en anden fast linsetype
Sådan gør du
- Hak hvidløg fint
- Skær løg og rødløg i skiver
- Steg løgene ved middelhøj varme i 5 min på en dyb pande med lidt olie, salt og peber.
- Tilsæt da æblecidereddike og steg videre ved svag varme i 5 min.
- Hæld de stegte løg over på en tallerken og steg nu palmekålen på panden
- Vask palmekålen og snit den hele palmekål (med stilk) i brede strimler.
- Steg palmekålen lidt hårdt på panden et par min, tilsæt da finthakket timian og lidt salt og peber.
- Vend de stegte løg over på panden og steg videre et par min.
- Slå æggene ud i en skål og pisk dem let sammen med mælk, salt, peber og chili.
- Hæld æggeblandingen over løg og palmekål og steg omeletten på middelsvag varme under låg ca 20 min. Omeletten skal bare have lov til at passe sig selv og er færdig når æggene har sat sig.
- Server evt med kogte linser