Pesto af gulerodstoppe
Glæden ved helt friske gulerødder bliver doblet op når du gør gavn af den grønne top. Her har jeg lavet en grov pesto – og den kan meget passende bruges som marinade til f.eks. letdampede gulerødder
Ingredienser
Et par store håndfulde grønne gulerodstoppe
1 dl ristede kerner (f.eks. solsikkekerner)
1 dl rapsolie
2 fed hvidløg
1 spsk citronsaft
1 spsk citronskal
1 lille håndfuld parmesanost
1 tsk salt
½ tsk peber
Sådan gør du
- Skyl og tør gulerodstoppene grundigt.
- Blend det hele sammen til en grov pesto.
- Smag til.
- Hvis pestoen ikke bliver spist med det samme, hæld den i en beholder med låg. Sørg for at overfladen er dækket i olie, så holder pestoen sig længere.