Svampebøffer smækfulde af umami
Her har du det perfekte match i din vegetarburger
Ingredienser
500 g svampe – jeg brugte portobello svampe
2 ds kogte sorte bønner
2 løg
5 store fed hvidløg
1 håndfuld frisk timian
1 spsk revet citronskal
1 spsk salt
1 tsk peber
ca 125 g rismel (eller andet mel)
2 spsk hvidvinseddike
Sådan gør du
- Rens svampene, skær dem i kvarte og rist dem lidt hårdt i lidt olie på en varm pande
- Hak timian, løg og hvidløg og steg det på panden sammen med svampene
- Tilsæt lidt salt så svampe og løg afgiver væde
- Tilsæt derefter hvidvinseddike og lad det stå og koge ind i ca 10 min.
- Dræn de sorte bønner og blend dem, tilsæt derefter de stegte svampe og løg – brug endelig al væden fra panden, der er masser af smag i.
- Rør farsen med de øvrige ingredienser og lad den stå og trække 20-30 min. Farsen skal da være så fast at du kan forme den i hånden. Er farsen for våd, tilsæt mere rismel, er den for tør, tilsæt evt lidt vand.
- Prøvesteg en lille smagsprøve og se om der skal justeres på smagen.
- Jeg brugte her rismel til at binde farsen sammen. Rismel er modsat kikærtemel rimelig smagsneutral.