Tomat-stegte grønne bønner
Her kommer en af de lynhurtige småretter, som passer til det meste, og i sig selv byder på masser af smag og konsistens. Sprøde, saftige grønne bønner stegt med syre og sødme fra soltørret tomat.
Ingredienser
Hvidløgsolie
Frosne grønne bønner
Soltørret tomat-paste
Æblecidereddike
Salt og peber
Sådan gør du
- Sæt en stegepande på blusset og skru op på højeste varme.
- Tilsæt et par skefulde soltørret tomat-paste eller tomat koncentrat og steg hårdt et minuts tid.
- Hæld hvidløgsolie på panden og steg de frosne bønner hårdt til de har fået farve og tomaten er brændt en smule på.
- Tilsæt en skefuld æblecidereddike og giv bønnerne lidt salt og peber.